Mindfulness i hverdagen

 

 

MINDFUL

LIVING

 

MINDFULNESS i hverdagen

Formel træning

 

Formel træning

 

Meditation = øvelse.

 

I meditationen opøves de færdigheder, som man kan anvende i den uformelle træning.

 

 

 

For at indarbejde MINDFULNESS anbefales det, at man mediterer hver dag. Bedst er det, hvis meditationen ligger som et fast punkt i hverdagen. Det kan være det første, du foretager dig om morgenen, når du er stået op, eller om eftermiddagen som afslutning på dagens arbejde, eller det kan være om aftenen umiddelbart før sengetid.

 

Hav gerne et fast sted, hvor du kan sidde uforstyrret i mindst 20 minutter. Kan du ikke få plads til 20 minutters sammenhængende meditation hver dag, kan meditationen godt forkortes til 10-12 minutter eller mindre, blot du så gentager øvelsen flere gange om dagen.

 

Sørg for, at du sidder behageligt (ikke direkte mageligt). MINDFULNESS meditation er ikke en afslapningsøvelse, tværtimod. Det drejer sig om at holde sig vågen og fokuseret. Du behøver ikke at sidde i en bestemt meditationsstilling, blot du sidder med rank ryg og har en fornemmelse af vågenhed og værdighed.

 

Brug åndedrættet som fokuspunkt i meditationen.

Åndedrættet er som et anker til NUet. Du har det altid med dig, og du kan bruge det, uanset hvor eller hvornår du vil meditere.

 

 

 

 

 

MINDFULNESS i hverdagen

Uformel træning

 

 

Uformel træning

 

Den uformelle træning kan praktiseres mange gange hver dag.

Det gør du ved at vælge nogle handlinger, hvor du slår autopiloten fra og forsøger at være helt bevidst om hver eneste lille ting, der indgår i handlingen.

 

Hver gang du opdager, at du er optaget af andre tanker, fører du med venlighed din opmærksomhed tilbage til den faktiske handling.

 

 

 

Handlinger / episoder, du kan vælge som uformelle øvelser, kan f.eks. være:

 

At børste tænder - At vaske op - At lægge tøj sammen - At gå en tur - At klappe din hund eller kæle med din kat - At tilberede din mad - At spise - At tage brusebad - At tage en svømmetur - At lave yoga - At iagttage skyerne - At betragte myrerne i en myretue - At betragte en sommerfugls adfærd - At drikke et glas vand - At cykle en tur - At lytte til vindens susen - At lytte til bølgernes skvulpen - At lytte til bækkens rislen - At lytte til et stykke musik - At danse - At observere dit åndedræt, når du står i kø ....

Kort sagt alle de handlinger, du foretager dig dagen igennem.

 

En dejlig positiv øvelse er det også at have fokus på sin mimik.

Læg mærke til din ansigtsmuskulatur, og observer, hvilke muskler der bruges til et smil. Lav en smileøvelse mange gange hver dag. Smilet breder sig til hele kroppen og bringer samtidig glæde - både til dig og til dine omgivelser.

 

 

 

 

Mindful Living v. Susanne Bækholm